»Jeg ser paa Ansigtets Form som paa et Landskab med sine Bakker og Dale og Kurver. -Flyttes Synspunktet det ringeste, kommer nye Profiler, nye Profiler og atter nye Profiler frem. Det er som at køre hurtigt gennem et Landskab. Rutsch er man nede i en Dal, og Bakken rejser sig foran en. - Saa er man oppe paa den, og nyt dukker op og forsvinder igen. Formen bestaar af en Uendelighed af Profiler, og det gælder om at sammensmelte dem alle til een eneste Helhed, saa de alle udtrykker det samme. Intet er ligegyldigt, - Nakkens Udtryk er lige saa vigtigt som Øjnenes. «
Bjerg »Om at skabe et Portræt«, Tilskueren nov. 1937 p. 310.